Teafull
Lækker, velsmagende økologisk te fra den nyopstartede danske virksomhed Teafull. Teafull har en række af forskellige typer te, så der findes noget til enhver smag – hvad enten man er til varm te eller iste. Med det smarte tefilter tager det ikke mange minutter at brygge sin yndlingste.
Dansk tevirksomhed med unikke teblandinger
Teafull er en ny virksomhed startet af Sara fra Aalborg. På en rejse til England arbejdede Sara i et tehus, hvor hun hurtigt fik interesse for teens egenskaber. Hun fandt ud af, hvor mange typer af te, der findes og at hver type er gavnlige på forskellige måder – ønsker man for eksempel beroligende aftente eller opkvikkende morgente? Sara begyndte efterfølgende at sammensætte sine egne teer og smage og driver i dag virksomheden Teafull.
I Teafulls sortiment findes sort te, rooibos te, hvid te, grøn te, frugt & urte te, oolong te og matcha. Hver teblanding er sammensat af Sara, som nøje har udvalgt de bedste økologiske ingredienser til hver blanding. Der er for eksempel blandet tørret frugt i som banan, kokos, mango, ananas, jordbær, appelsin mm. Derudover mange typer krydderier som kanel, anis, lakridsrod, fennikel, som alle er med til at give en afrundet, dejlig smag.
Økologisk te i alverdens varianter
Særligt populær er Teafulls saltlakrids te, som har en smag af ægte lakrids. Den består af lakridsrod, appelsinskal, anis, stjerneanis, fennikel, kanelstykker, gojibær og naturlige aromaer – alle økologiske ingredienser. Denne smagskombination er varm og smagfuld. Saltlakrids teen er god i stedet for rigtig lakrids eller noget andet sødt om aftenen inden man skal sove, da den har en sødlig smag, men ikke indeholder koffein. Jo længere man lader teen trække, jo kraftigere bliver lakridssmagen. Hvis man normalt drikker kaffe, er denne te rigtig god, da den er kraftig i smagen og på ingen måde virker vandig, som nogle kaffedrikkere ellers mener, at te er.
Er man til mere frugtsmag i sin te, har Sara udviklet Sunshine Reggae, som også er en frugt og urteblanding og bl.a. består af æble, kokos, appelsinskal, tranebær og rosenblade. En sød, lækker, smagfuld frugtte, som også sagtens kan laves som iste ved at lade teen trække længere, køle den ned og servere den over isterninger. Dejligt forfriskende en sommerdag.
For at få den optimale smag ud af teen anbefales det at bruge et tefilter, hvor teen kan bevæge sig frit i vandet og derved afgive mest mulig smag. Ved at bruge dette tefilter risikerer man heller ikke, at teposer afgiver smag til teen.